Andelsforeningen AB Kongens Vænge afholder den årlige ordinær generalforsamling onsdag i uge 43.
Vores generalforsamling er årets vigtigste begivenhed i ABKV. Den er vores fælles højeste myndighed, og det er her, vi godkender regnskab og budget for det kommende år. Det er også her, der vælges en bestyrelse til at repræsentere alle i ABKV og til at stå for driften i samarbejde med vores ansatte og samarbejdspartnere. Alt sammen noget der er nødvendigt og lovpligtigt for, at vores andelsforening kan eksistere.
Derfor er generalforsamlingen relevant for dig at møde op til (hvis du er forhindret, kan du aflevere en fuldmagt), for uden en gyldig generalforsamling og et godkendt regnskab, opfylder vi ikke kravet til at være andelsforening.
ABKV er vores fælles ejendom, – det er vores hjem. Det er et fælles ansvar, at tingene fungerer. I en forening, som vores, er det relevant og vigtigt, at alle er med. Det skaber et bedre miljø, – vi hører til her sammen, vi passer på vores forening, og det har en positiv indflydelse på ABKV’s præsentation udadtil. Når der gøres en ekstra indsats, er det til glæde for alle beboerne i ABKV. Ejendommen og de grønne områder ser pænere ud, og de er mere indbydende at være i.
Indkaldelse kommer med e-mail eller post til alle andelshavere.
Næste ordinære generalforsamling afholdes den 23. oktober 2024.
Hvis du/I ikke kan deltage, så opfordrer bestyrelsen til, at man deltager via fuldmagt.
Hver andel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin ægtefælle, et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver i AB Kongens Vænge.
En andelshaver kan maksimalt råde over 3 stemmer i henhold til fuldmagt. Standard fuldmagt